Vores historie
Sådan startede Barberskabet
Barberskabet udsprang af et eksamensprojekt, som Barberskabets stiftere Jacob og Jesper, afleverede som en del af deres bacheloruddannelse. De havde over lang tid leget med idéen om, at der måtte kunne findes en praktisk og favorabel løsning på problemet med alt for dyre og middelmådige barberblade nede fra det lokale supermarked. Løsningen på problemet skulle være bekvem, billig og praktisk, men uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Dette skulle ende med at blive startskuddet til en samlet platform for en simpel, fleksibel og nem forsyning af pleje- og hverdagsprodukter til den danske mand!
Til den afsluttende eksamen af deres projekt blev de mødt af skeptiske vurderinger fra både eksaminator og censor, som gav dem karakteren 02 og afsluttede med kommentarerne: "Drop det der! Det bliver aldrig andet end et hobbyprojekt!”. Det gav heldigvis kun Jacob og Jesper mere blod på tanden.
I februar 2016 blev Barberskabet en realitet. Ved siden af kandidatstudiet blev der pakket barberblade på kollegieværelset, levering til kunderne foregik på cykel, specialer blev udskudt, og der blev optaget SU-lån blot for at få virksomheden og platformen op og køre.
I dag står Barberskabet stærkere end nogensinde, og værdierne er stadig de samme: Vi vil være den bedste abonnementsservice for pleje- og hverdagsprodukter til danske mænd.
Vi vil levere produkter af høj kvalitet direkte i postkassen til fair priser og på fair betingelser. Vi vil være din nemme og fleksible vej til kvalitetsprodukter til din hverdag, hvortil du skal tænke mindst muligt, men stadig bestemme mest muligt. Vores medlemmers tilfredshed er nemlig altid førsteprioritet.
For at sikre vores værdier og prioriteter, sidder vi klar til at hjælpe, guide og assistere dig alle ugens hverdage:
-
Har du udfordringer med vores hjemmeside eller spørgsmål til dit medlemskab, assisterer vi indtil, at alle udfordringer er løst og spørgsmål besvaret.
-
Er din pakke gået tabt, får vi sendt dig en ny med ekspreslevering.
-
Oplever du en fejl ved produktet, får vi erstattet denne.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre og udvikle os, og vi ønsker, at konceptet skal være så enkelt og transparent som muligt. Vi tager derfor imod alle henvendelser og spørgsmål på alle vores platforme, og bestræber os på at besvare disse inden for 1 - 2 timer. Besøg os på FaceBook, Instagram, Linkedin eller kontakt os på mail eller telefon.
Barberskabet er siden opstarten vokset på flere parametre og tæller idag mere end 50.000 medlemmer i Danmark.
Vores produktportefølje er i konstant udvikling, og kan allerede nu dække danske mænd ind på langt flere områder, når det kommer til personlig pleje og velvære i hverdagen. Vi nægter dog samtidig fortsat at gå på kompromis med kvalitet, tilfredshed, eller det gode forhold til vores medlemmer.
Vi tror på, at man gennem høj integritet, gode kvalitetsprodukter, et simpelt og ærligt koncept samt en højt prioriteret kundeservice får de absolut gladeste medlemmer - og det er netop dét, der betyder mest for alle os hos Barberskabet.