Artikel af Emilie Lohals

29. juni 2021

Læsetid: 4 min.

Undgå gule skjolder under armene

Pletafvisende og lugtfri T-shirt

Misfarvede, gule skjolder under armene i vores yndlings T-shirt eller skjorte, kender vi (desværre) nok alle sammen til. Sveden pibler af os, specielt under armene i det varme sommervejr, og det øger fugtigheden i tøjet og samtidig øges vores forbrug af deodorant. Begge ting er syndere til de gule pletter, men der findes heldigvis måder at undgå det på - og det er faktisk ret enkelt!


Gule skjolder på tøjet 

Vi kender det nok alle sammen. Man har lige købt en ny, flot yndlingsskjorte, men efter et par gange begynder der at opstå en gul misfarvning under armene, som kan være svær at komme af med. Den gule misfarvning er tydelig at se for dig selv og for andre, og man ender nok bare med at smide tøjet ud i protest og købe en ny - og så kan problemet ellers starte forfra igen. 

Heldigvis så kan du forebygge og undgå dette ved at følge rådene om en ny slags deodorant og huslige tricks nedenfor! 

Hvorfor kommer der gule skjolder på tøjet?

De gule skjolder eller pletter under armene opstår ikke på grund af, at du sveder meget, eller fordi tøjets kvalitet er dårlig. Det er faktisk lidt din egen skyld, i og med misfarvningen kommer af din brug af deodorant. Hvis du bruger en deodorant, der indeholder aluminium, kan der hurtigt opstå en kemisk reaktion mellem deodoranten, tekstilet og sveden, som i sidste ende danner den gule misfarvning. 

Derfor er vores første råd til dig: Udskift din deodorant, såfremt den indeholder aluminium. Der findes rigtig mange gode deodoranter uden aluminium, så det er ikke en uoverskuelig shoppingtur, du går i møde! 

Er skaden allerede sket? 

Såfremt dit tøj allerede er præget af de gule skjolder, og du har prøvet med normal maskinvask, og måske endda midler som klorin, og farven stadig ikke forsvinder, så præsenterer vi her tre alternativer til rengøring af dit tøj, du kan gøre brug af. Det er nemlig spild at smide et godt stykke beklædning ud, hvis det stadig har gode chancer for overlevelse - og det har det! 

1. Behandling med eddike

2. Natron-metoden 

3. Oxyderet blegemiddel 

Gule skjolder under armene

1. Behandling med eddike 

Det første huslige råd indebærer eddike. Ikke den farvede eddike fra supermarkedet, men den neutrale, hvide af slagsen. Vær dog opmærksom på, at tøj med mærkater eller logo ikke kan tåle denne behandling. 

Fremgangsmåden

Du blander eddikesyren op med lunkent vand i forholdet 3:10. Det betyder, at der er skal tre dele eddikesyre til 10 dele lunkent vand. Dit ødelagte tøj lægges i blandingen i en balje, hvor det skal ligge i blød natten over. Når tøjet har ligget i blød, skal det først og fremmest vrides godt og grundigt igennem og derefter skylles i koldt vand. Næste step er at maskinvaske tøjet på de antal grader, tøjets vaskemærke anbefaler. Hvis du er i tvivl herom, kan du læse mere om vaskemærker og deres symboler her. Såfremt de gule skjolder stadig kan ses på tøjet efter behandlingen, kan du blot gentage processen. Giv endelig ikke op efter blot én gang! 




Gule skjolder på hvidt tøj

2. Natron-metoden

En anden måde, hvorpå du kan forsøge at fjerne de gule skjolder fra tøjet, er ved brug af natron (en anden form for bagepulver), som måske endda er noget, du allerede har liggende i køkken-skuffen!

Fremgangsmåden

1. Start med at blande natron og vand sammen, så det får en cremet konsistens, der kan ''smøres ud''. 

2. Fugtiggør derefter tøjets armhule/de gule skjolder med vand - gerne med brug af en vandforstøver. 

3. Påfør/smør grundigt blandingen ud på de gule pletter.

4. Lad tøjet hænge i flere timer og lad natronen arbejde.

5. Skyl afslutningsvist armhuleområdet og lad tøjet tørre færdigt. 

6. Giv den eventuelt en tur i vaskemaskinen efter behandlingen. 

3. Oxyderet blegemiddel 

Vores sidste udvej til dig, der ønsker at genoplive dit tøj, som har fået gule skjolder, er en metode, hvor du skal bruge oxyderet blegemiddel. Oxyderet blegemiddel er et middel, der fungerer til behandling af proteinpletter, som er den kategori, gule skjolder går ind under. Det er et godt og skånsomt middel til både at fjerne genstridige pletter, lugt og gule skjolder. Det er ikke det samme som blegemiddel med klor eksempelvis, som i øvrigt er et no-go i denne sammenhæng! 

Fremgangsmåden 

Du laver oxyderet blegemiddel ved brug af brintoverilte 3%, som du måske også allerede har på lager, og varmt vand. Denne blanding skal laves i en stor beholder, der kan rumme to liter, hvor forholdet er: to kopper brintoverilte 3% og resten varmt vand. Så har du dit eget blegemiddel!
Næste step er så at du skal finde en balje, fylde den med varmt vand og dit ødelagte tøj. Tilsæt derefter én kop af dit oxyderet blegemiddel - og lad det ligge deri indtil pletten forsvinder. Det kan godt tage op til en halv dags tid. 
Når du synes, at pletten er ved at være væk, tager du tøjet op og vrider det grundigt. Læg det derefter i vaskemaskinen og vask på de anbefalede antal grader - og så skulle dine gule skjolder gerne være væk! Gentag blot processen, hvis dette ikke er tilfældet. 

Pletafvisende og lugtfri T-shirt

Såfremt du generelt er træt af genstridige og gængse pletter på tøjet og hurtig lugtedannelse, så prøv vores fornyligt lanceret hvide T-shirt, der gør livet bare en smule lettere. Den er økologisk, åndbar, behagelig at have på og har hele fem certificeringer - men vigtigst af alt har den en pletafvisende egenskab, der gør, at du kan spilde uden at lave pletter! Du kan læse mere om dens unikke egenskaber her


Prøv vores T-shirt allerede i dag med en prøvepakke til kun 79 kr. 

 - Pletafvisende 
- Økologisk bomuld og modal 
-  Slidstærk og høj GSM 
- Antibakteriel og lugtmodvirkende 
- Holder farve og pasform - vask efter vask

 
Relaterede artikler
Pletfjerning

Pletfjerning - også på hvidt tøj

De lyse og hvide outfits er i sæson, og al sommerens gode mad og drikke kan øge risikoen for, at vi danner pletter på tøjet - så her er guiden til, hvordan du redder det!

Guide til vaskemærker

Din guide til vaskemærker

Har du også prøvet at krympe yndlingstrøjen i vaskemaskinen eller misfarve den hvide yndlingstrøje ved en fejl?
Læs vores vaskemærke-guide her og sørg for, at det ikke sker igen. 

T-shirt

Pletafvisende og lugtfri T-shirt

Vores helt nye og innovative T-shirt, som besidder en række egenskaber og kvaliteter, gør det til den perfekte T-shirt - både til hverdagsbrug og ud fra en miljømæssig og socialt ansvarlig vinkel. Læs mere her!