Artikel af Mie Møller

5. november 2021

Læsetid: 5 min.

Hvorfor holder man Movember?

Movember

 

November måned er nu over os, og det betyder, at Movember-initiativet er ligeså. Du vil derfor nok se flere overskæg på gaden, på arbejde og i sociale sammenhænge, end du måske er vant til. Men faktisk er dét at gro sig et overskæg i november måned ikke bare en trend for udseendets skyld. Det har et højere formål, som vi her vil sætte fokus på.


Hvad er Movember?

Kort sagt er Movember en sammentrækning af 'moustache' og 'november', som henfører til, at man i november måned skal lade overskægget - og kun overskægget - gro for at sætte fokus på mænds fysiske og mentale sundhed. Konceptet bag Movember kendes også fra No-Shave November eller Mustaschkampen

Historien og formålet 

Movember Movement startede som et projekt med 30 deltagere tilbage i 2003 i Melbourne, Australien. Siden da er NGO'en vokset med hast og havde i 2017 5.542.507 deltagere fra 20 forskellige lande. Selvom der kan være forvirring omkring, hvorvidt man støtter No-Shave November, Movember eller Mustaschkampen, så husk på, at det i sidste ende er en form for aktivisme med et højere formål. Af den årsag bør du overholde reglerne og tage samtalen omkring de lette eller lidt tungere emner, som Movember repræsenterer. 


Movembers formål er at skabe opmærksomhed og grobund for samtaler, som kan sætte fokus på mænds sundhed, navngivent prostatakræft, testikelkræft og mental sundhed, herunder selvmordsforebyggelse. Måneden igennem rejses der midler til mere end 1200 foretagender, som netop arbejder med disse emner. 



Hvorfor holder man movember

Kan jeg støtte Movember uden at gro et moustache?

Movember Movement opfordrer også til andre alternative initiativer til dem, som måske ikke kan gro et moustache. Det ene er, at man løber eller går 60 km i løbet af måneden - et anerkendende nik til de i gennemsnit 60 mænd, som hver time begår selvmord. Du kan læse mere og tilmelde dig her: Move for Movember.

Det andet initiativ er at være vært for en begivenhed, hvor formålet er at samle ind til og sætte fokus på bevægelsens kerneområder. Der er helt frit slag for, hvordan du vælger at gøre det: det kan være alt fra en bagedyst til en fest i badmintonklubben. Du kan læse mere og tilmelde dig her: Vær vært for et Mo-ment.

Reglerne for Movember

Hvad er reglerne?

1) Start from scratch: Man starter med en hel glat overlæbe, og skal gennem november bestræbe sig på at vedligeholde sit overskæg. 

 2) KUN moustache: Overskægget må ikke vokse sammen med bakkenbarterne, da det så vil blive anset som en fuldskæg, og ej heller lade overskægget vokse sammen med skægget på hagen, da det i så fald ville blive anset som et gedeskæg. 

 3) Gør din del: Husk, at formålet med Movember ikke er at gro et overskæg, men derimod er at sætte fokus på mænds sundhed. Så tag samtalen, donér, spred budskabet og opfør dig som en ægte gentleman.  

Få det flotteste og mest velholdte Movember-moustache

Først og fremmest skal du starte måneden ud med at være helt glatbarberet. Og som nævnt tidligere, så er reglerne også indrettet således, at du kun må lade overskægget vokse - altså skal du holde resten af din skægvækst nede i løbet af måneden. Så sørg for, at du har skarpe barberblade til rådighed hele måneden!

Vi har også her lavet en guide til hvilke komplementærprodukter, såsom barbergel, barberskum, aftershave og lignende, der giver de mest optimale vilkår for et perfekt resultat. 

________________________________________________________________________________________________

TIP!💡 Prøv Barberskabets Shaving Cream og After Shave Balm 

After Shave Balm


After Shave Balm

Danskproduceret After Shave Balm, som beroliger huden, styrker hudens naturlige barrierer og stimulerer kollagendannelsen. Derudover er denne After Shave Balm fugtgivende og antiinflammatorisk uden at indeholde irriterende alkoholer eller parfume. Læs meget mere lige her! 

Shaving Cream


Shaving Cream

Danskproduceret Shaving Cream fyldt med naturlige ingredienser. Denne Shaving Cream giver dig den bedste beskyttelse for den letteste barbering og det glatteste resultat. Din hud bliver tilføjet fugt og beskyttelse både under og efter barbering. Læs meget mere om ingredienserne lige her!

________________________________________________________________________________________________

Når nu Movember kun varer måneden ud, så eksperimenter og leg lidt med skægget! Der findes ikke kun én type overskæg, og jo mere finurligt dit overskæg kan være, jo flere samtaler vil det give anledning til. Movember Movement har selv lavet en guide til typer af overskæg, som du kan finde her. 

Det første stykke tid vil det klø, men du må ikke lade det slå dig ud! Sørg for at holde huden gennemfugtet, også under overskægget. I starten vil det også føles underligt at skulle gro et overskæg, men her må du bare have det højere formål med Movember i mente. Og jo mere dit groende overskæg vækker opmærksomhed og giver anledning til spørgsmål, jo flere muligheder har du for at sætte fokus på det, som Movember omhandler: nemlig prostatakræft, testikelkræft og mental sundhed hos mænd.  


Held og lykke!  

 

Simplificer din barberingsrutine allerede i dag med en prøvepakke til kun 49,-. 

 - 5 skarpe skær 
- Praktisk rejseetui af silikone
-  Ergonomisk håndtag med gummibelægning
- 8 barberblade til din skraber leveret efter tilpasset frekvens
- Ingen binding

 
Relaterede artikler
Hvilken type undertøj bør du vælge?

Hvilken type underbukser bør du vælge?

Alt efter hvilken kropsbygning du har, så er der faktisk en hel bestemt type underbukser, der passer bedst til dig af løse boxers, briefs eller boxershorts.

Undgå indgroede hår

Forebyg irriterende, indgroede hår

Vi er her gået i dybden med, hvorfor indgroede hår opstår, samt hvad du kan gøre for at forebygge dem.

Allergi og ødelagt tøj

Allergi og ødelagt tøj af vask

Vidste du, at der ikke er lovkrav om indholdsdeklaration på vaskemiddel, selvom 4% af danskere har parfumeallergi?