Artikel af Mie Møller
27. september 2020
Læsetid: 6 min.
Barbergel, barberskum, aftershave eller eau de toilette?
Hvad er egentlig fordelene, ulemperne og ikke mindst nødvendigheden af komplementærprodukter?
De fleste af os forbinder den klassiske barbering med en barberskum eller 'shaving foam' samt en aftershave med god duft - men er det egentlig også disse produkter, som giver dig den bedste og mest effektive barbering?
Vi giver dig svaret og en række alternativer lige her!
Preshave - før barberingen
Mange mænds go-to er barberskum. Det er ideen om drengens første barbering ved siden af far på badeværelset, begge med barberskum i ansigtet, og det er den karakteristiske duft, som mange forbinder med barbering i sig selv. Dog er barberskum faktisk langt fra det produkt, som giver dig de bedste vilkår for et godt resultat. En række andre alternativer giver dig både bedre beskyttelse og bedre transparens, og samtidig slipper du for at skulle affaldssortere dine barberingsprodukter som farligt affald.
Hvilket produkt bør jeg vælge?
Barbergel - eller shave gel - er generelt det alternativ, som vi hos Barberskabet anbefaler, at du bruger under barbering, specielt også til barbering af hovedbunden. En god barbergel giver nemlig en transparent beskyttelse, så du altid kan se, hvad du foretager dig, og dermed reduceres chancen for at skære sig. Desuden lægger barbergel en beskyttende hinde på både hud og skæg, hvilket giver dig den glatteste barbering med så få strøg som muligt.
En anden klar fordel ved barbergel, sammenlignet med barberskum eller shaving creme er, at barbergel ikke klumper til i bladet - derimod er det supernemt at skylle gelen og de afskårne skægstubbe ud af barberbladet. Dette gør, at du slider meget mindre på barberbladets skarphed, og dermed også din hud.
Endnu et klart pluspoint til barbergel er, at det er ekstremt drøjt i brug, og at der er mange skånsomme produkter på markedet.
Barbering i badet - hvorfor ikke bare sæbe?
Vi anbefaler altid, at du barberer dig efter et bad, da varmt vand opløser talg i dine porer og blødgør både hud og skægstubbe. Ligesom dit hår er lettere at sætte, når det er fugtigt, så er dit skæg også meget mere medgørligt, når det er fugtigt. Kombineret med en god skægolie og barbergel giver dette dig optimale vilkår for et helt tæt resultat. Så hvis du altid tager et bad om morgenen, så vil barberingsrutinen sandsynligvis passe bedst ind her. Desuden er din hud renere efter et bad, og dermed undgår du også unødvendigt skidt, der kan føre til urenheder i huden og i barberbladene.
Tør- eller vådbarbering?
Vi siger ikke, at du nødvendigvis bør barbere dig i badet, men vådbarbering giver helt klart det bedste resultat med færre strøg. Om det er barbering lige efter badet, om du vasker dit ansigt, eller om du har den helt lækre rutine med sauna, vil vi ikke rådgive om. Men ved at barbere dig, når hud og skæg er dampet godt igennem, sikrer du dig, at talg og snavs i porerne er opløst, samt at skægget er meget lettere at arbejde med, hvilket gør det lettere at skære over ved roden ved brug af færre strøg.
Postshave - efter barberingen
Det kan være svært at gennemskue, hvad en post-shave skal gøre, og hvornår den gør det rigtige. Ydermere har vi nok alle en tendens til at tænke “det produkt fra et dyrt mærke lyder eksklusivt - så er det nok virkelig godt”, hvilket faktisk mere er undtagelsen end reglen. Så hvad er egentlig forskellen på barbersprit, aftershave, eau de toilette og eau de parfum?
- Barbersprit = Barbersprit er det klassiske produkt til at ende barberingen med. Det indeholder alkohol og giver en stikkende frisk fornemmelse.
- Aftershave = Aftershave kommer i mange afskygninger, både med højt og lavt alkoholindhold og med eller uden parfume og parabener.
- Eau de toilette = Eau de toilette er mildere i duftpartiklerne og er derfor bedre egnet til en hverdagsparfume end de mere krasse alternativer.
- Eau de parfum = Eau de parfum er en mere koncentreret formel og er derfor meget mere rig på duft. Det betyder også, at huden kan reagere lidt kraftigere herpå.
Hvorfor svier det?
Den stikkende og prikkende fornemmelse fra aftershave er helt fin og skyldes, at der er lidt alkohol i en aftershave, som dræber bakterier. Og da din hud er meget følsom efter barbering, så reagerer den på dette ved at stikke lidt. Dog er det en generel misforståelse, at jo mere det svier, jo bedre. Svien er en reaktion fra din hud, og det skal aldrig gøre ondt at bruge komplementærprodukter. Mange oplever også, at eau de parfum og eau de toilette svier, og her kan det også skyldes overfølsomhed over for parfume. Vi har alle generelt forskellige hudtyper, og det er derfor også en god idé at være opmærksomme på dette ift. barbering!
Reducér svien
For at undgå unødvendig svie kan du:
- Bruge en aftershave med mindre alkoholindhold, men som stadig har antibakterielle egenskaber, eksempelvis med aloe vera. Prøv Barberskabets her.
- Forbedre din barberingsrutine, så du irriterer huden mindst muligt ved at bruge barbergel, vådbarbere, følge hårets groretning og bruge et rent blad, så du skal bruge færre strøg.
- Bruge neutrale produkter på huden, hvor du har barberet dig, og så i stedet sprøjte lidt parfume på tøjet eller håndleddet.
Skægpleje er ikke kun barbering
Skægolie: Skægolie er ikke kun til for at give umiddelbar fugt og blødhed. I det lange løb vil det også gøre skægget meget lettere at barbere, trimme eller klippe, da det bliver mere medgørligt og lettere at skære over.
Brug friske blade: Alle de ovenstående tips vil dog være forholdsvis ligegyldige, hvis dit barberblad ikke er i orden. Det er vigtigt at have et skarpt og rent barberblad, og det kræver regelmæssig udskiftning af barberbladet. Vi har lavet en guide til, hvordan du får dine barberblade til at holde lidt længere lige her.
Barberskabet tilbyder dertil et medlemskab, så du altid har friske barberblade på lager, hvilket er en rigtig god måde at opretholde dine barberblades friskhed og optimere din barbering. Vi leverer faktisk barberblade direkte i din postkasse efter en personligt tilpasset leveringsfrekvens, så du ikke skal røre en finger! Prøv dem helt uforpligtende her.
Simplificer din barberingsrutine allerede i dag med en prøvepakke til kun 49,-.
- 5 skarpe skær
- Praktisk rejseetui af silikone
- Ergonomisk håndtag med gummibelægning
- 8 barberblade til din skraber leveret efter tilpasset frekvens
- Ingen binding
Relaterede artikler