Artikel af Mie Møller
7. Januar 2021
Læsetid: 6 min.
Sådan undgår du røde knopper ved barbering
Langt de fleste har oplevet røde knopper efter barbering, og typisk dukker disse op på de mest ubelejlige tidspunkter. Men vidste du, at røde knopper er noget helt andet end indgroede hår og skægbumser? Almindelige røde knopper er et tegn på inflammation og irriteret hud, som kommer, når visse bakterier får adgang til dine blottede porer og hårsække.
Heldigvis er der en række måder, du kan undgå røde knopper. Og skulle uheldet være ude, så vejleder vi også her til, hvordan du bedst muligt slipper af med de generende knopper!
Hvordan undgår man røde knopper ved barbering?
Røde knopper efter barbering kommer ikke af én bestemt ting, men er derimod et tegn på irritation af huden. Der er derfor flere ting, du bør gøre, hvis du vil forebygge de irriterende, kløende og knapt så kønne røde knopper, som typisk opstår efter barberingen.
Eksfoliering
Døde hudceller, talg og snavs opbygger sig i hudens porer over tid, så sørg for, at din hud er godt eksfolieret, enten med en god scrub eller med en kemisk eksfoliering. Det vil minimere hvor meget snavs, der sætter sig i din barberskraber. Det vil altså både hjælpe med at holde din hud ren, men også mindske sliddet af dine barberblade. Derudover vil det også reducere risikoen for indgroede hår, da de tilstoppede porer, follikler eller hårsække ikke vil tvinge håret tilbage.
Brug rene og skarpe barberblade
Der er mange metoder til selve din barbering, der hjælper med at forebygge de røde knopper, men det bedste udgangspunkt er altid at bruge rene og skarpe barberblade. Husk også, at der er forskel på din hud og din hårvækst forskellige steder på kroppen, så brug aldrig den samme barberskraber til eksempelvis ansigtet, armhulerne og i skridtet. Vi har skrevet meget mere om, hvordan du vælger det rigtige barberblad til formålet lige her.
Vådbarbering
Varmt eller lunkent vand og damp løsner skidt og talg i porerne, som ligesom eksfoliering har til formål at give dig en tættere barbering, samtidig med, at det holder huden ren og mindsker chancen for indgroede hår. Det varme vand blødgør også huden og hårene, så du lettere kan skære håret over uden at irritere huden eller skulle "rive" i hårene.
Komplementærprodukter
Sørg altid for at bruge komplementære produkter, som passer til formålet. Brug gennemsigtige produkter, der er lette at skylle ud af bladet, og som ikke udtørrer huden ved at opløse din huds naturlige olier. Vi anbefaler at bruge barbergel- eller creme fremfor barberskum eller sæbe. Et godt tip er også at bruge en barberingsolie inden barberingen.
Prøv Barberskabets nye og dansk produceret Shaving Cream og After Shave Balm, der sikrer dig en fugtgivende, plejende og helende behandling under og efter din barbering.
Kortlæg dine hårs groretning
Du bør altid barbere med hårets groretning for at undgå at irritere hårsækken. Hvis du barberer mod hårets groretning, øger du også risikoen for indgroede hår, da du påvirker groretningen på den del af håret ved roden, som du ikke skærer af, og denne del kan blive fanget under huden. Hvis du ikke får et helt glat resultat, når du barberer med hårets groretning, så brug et skarpere barberblad. Vil du absolut barbere mod hårets groretning, så gør det som det allersidste, efter du har barberet det meste af med groretningen.
Rens og skån huden efter barbering
Hold huden ren efter barberingen og dup forsigtigt området med håndklædet. Du må for guds skyld ikke begynde at gnubbe området, og slet ikke med et beskidt håndklæde! Brug eventuelt en postshave eller en balm, som får huden til at falde til ro, tilføjer huden fugt og beskytter den. Hvis du vil bruge en form for aftershave, så kan det anbefales at gå efter en blød balm eller produkter med aloe vera, tetræolie og lign. i stedet for alkohol, da alkohol udtørrer huden, og man risikerer en brændende fornemmelse efter barbering.
Hvorfor får man røde knopper efter barbering?
Røde knopper kommer, når bakterier - typisk i form af gule stafylokokker - sætter sig i de åbne porer og hårsække. Det kan i værste tilfælde lede til skægpest. Først og fremmest er røde knopper et tegn på irritation, og de røde knopper kan både komme lige efter barberingen, men også senere på dagen.
Når du barberer dig, så kører du i realiteten bittesmå skarpe knive mod huden, og det kan tage noget af det øverste hudlag med. Derfor er det vigtigt at forebygge, men også lindre røde knopper.
Hvad fremprovokerer røde knopper?
Røde knopper og irriteret hud er ikke det samme som indgroede hår, selvom dette også giver røde knopper eller små buler. Røde knopper som eftervirkning af barbering fremprovokeres i huden af barberingen og ikke af hårene i sig selv. Derfor kan det også blive værre, hvis du har tætsiddende tøj på lige efter barbering eller på anden måde skaber friktion eller tryk mod det nybarberede område, eksempelvis ved cykling. Du kan læse mere om, hvordan du undgår irritation og slidsår bedst her.
Det danske vintervejr med kold og bidende vind kan også stresse huden yderligere, og tør og sart hud er typisk mere udsat end gennemfugtet og sund hud. Du kan læse mere om, hvordan du bedste barberer og plejer forskellige hudtyper her.
Behandling af røde knopper efter barbering
Når først du mærker irritationen i huden eller den brændende fornemmelse, så sørg for at lindre det med koldt omslag, aloe vera eller lignende. Det vil reducere hævelse, kløe og yderligere inflammation.
Det er også vigtigt, at du holder dig hydreret, både ved at holde din hud gennemfugtet før og efter barbering, men også ved at drikke rigeligt med væske. Gennemfugtet hud kommer også indefra, men aldrig som et quick fix. Du kan derfor ikke fikse dine røde knopper fra tør hud ved at tage fugtighedscreme på - det er ligeså vigtigt, at din hud er gennemfugtet under selve barberingen, hvis du vil undgå de røde knopper.
Sådan fjerner du røde knopper
Forsøg ikke at skynde på helingen ved at skrubbe huden, komme aftershave med alkohol på eller gentage barberingen. Det vil kun øge irritationen! Du bør også forsøge at ignorere eventuel kløen, og i stedet lindre denne kløen ved at fugte huden.
Røde knopper er irritation og inflammation, ikke bumser, indgroede hår eller lignende. Det er din huds måde at fortælle dig, at der er noget, der ikke er, som det skal være. Hvis du ignorerer dette, så risikerer du, at de røde knopper udvikler sig til at få blærer eller små bylder på enten indersiden eller ydersiden af huden, og i værste tilfælde kan det give skægpest. Og det vil være et langt mere besværligt og smertefuldt problem end røde knopper, som typisk går i sig selv efter et par dage.
Simplificer din barberingsrutine allerede i dag med en prøvepakke til kun 49,-.
- 5 skarpe skær
- Praktisk rejseetui af silikone
- Ergonomisk håndtag med gummibelægning
- 8 barberblade til din skraber leveret efter tilpasset frekvens
- Ingen binding
Relaterede artikler