Artikel af Mie Møller

30. september 2020

Læsetid: 7 min.

Guide til underbukser

Vi giver dig her svaret på, hvilken type af undertøj, der passer din kropstype bedst!

Prøvepakke på grafentech-boxershorts

 De fleste mænd har det med altid at købe den type undertøj, som de begyndte at gå med tilbage i deres unge år. Der eksperimenteres sjældent, medmindre det er på grund af en julegave, der ikke kunne byttes. Vi giver dig derfor her svaret på det spørgsmål, som du helst ikke ønsker at spørge ekspedienten i tøjbutikken om: Hvilken type underbukser passer min kropstype bedst?

Der findes tre overordnede klassikere af undertøj til mænd, som er henholdsvis de løse boxers, briefs og boxershorts/boxerbriefs. Ud fra disse tre typer findes der mange forskellige variationer med forskellige benlængder, fit mv. Vi vil her gennemgå de tre mest klassiske typer samt hvilken type underbukser, der passer bedst til din kropstype. 

Løse boxers

Løse boxers er en komfortabel klassiker: maksimal frihed, minimal støtte. Løse boxers holdes udelukkende fast ved elastikken i taljen og giver dermed ingen støtte til resten af det tildækkede område. En ulempe ved løse boxers er, at alt det ekstra, løse stof kan komme til at trække dine bukser ned. Det er i hvert fald ikke et anbefalingsværdigt valg, hvis man til hverdag går med bukser, som gerne skulle holde deres pasform og position.

 

Løse boxers giver masser af luft til de ædlere dele, hvilket naturligvis påvirker temperaturen minimalt i den varmere retning, hvilket ofte siges at være godt for sædkvaliteten. Dog er der meget stor skepsis om, hvorvidt dette reelt set har en påvirkning på sædkvalitet. Nogle mener, at de ædlere dele hænger ude, fordi kroppens temperatur forringer sædkvaliteten - men om tætsiddende undertøj påvirker temperaturen nok, er der delte meninger om. Én ting er dog sikkert: Manglende støtte til de ædlere dele under fysisk aktivitet kan have seriøse og smertefulde konsekvenser!

Briefs

Briefs er lidt den modsatte model end løse boxers. De er typisk mere tætsiddende, men er også uden ben. Briefs blev populære for omkring 100 år siden, da man efter den industrielle udvikling i starten af 1900-tallet fik mekaniseret tekstilproduktionen, og man i forbindelse med krigene skulle bruge noget praktisk undertøj. Briefs blev et ideel alternativ, da de giver god støtte uden overflødigt stof. Briefs har også en række mere vovede undergenrer, såsom jockstraps og g-strengen. En svaghed ved briefs er dog, at de kan give anledning til irritation og slidtage, hvis eksempelvis syningerne ved skridtet er for kraftige.

 

Briefs

Boxershorts eller boxerbriefs

Boxershorts eller boxerbriefs

Boxershorts eller boxerbriefs er generelt set det ultimative all-round-undertøj. Boxershorts eller boxerbriefs er desuden den optimale type undertøj til alle typer beklædning, hvad enten det er til træning, afslappet hverdagstøj, arbejdstøj eller jakkesættet. Det er også et moderigtigt valg, som viser tilpas meget frem uden at være afslørende, og så er det generelt det alternativ, som langt de fleste eksperter på området anbefaler.   

Denne model går til alle kropstyper, og når de er i god kvalitet, kan de holde meget længe og give optimal komfort. Du bør kigge efter følgende detaljer, når du er på udkig efter dit næste par underbukser:

Elastikken i taljen: Den skal gerne være lidt bredere, så den ikke gnaver.

Det rigtige materiale: Selvom bomuld er det mest normale materiale til undertøj, så er det langt fra det bedste alternativ. Kig i stedet efter eksempelvis modal, som er et fantastisk materiale til undertøj, da det er temperaturregulerende, blødt og fleksibelt. Du kan læse meget mere om fordelene ved modal lige her.

Holdbarhed: Her er materialet også en væsentlig faktor, da modal holder farve, pasform, blødhed og elasticitet meget bedre end bomuld, men kig også på syningerne. Er der kraftige sømme eller syninger? Er der generende vaskemærker? Er produktet sammensat af mange stykker stof? Hvordan er selve underbuksen hæftet på elastikken i taljen?

Hvad bør du vælge ud fra kropsbygning?

Spinkel af bygning

Type: Ikke så meget bagdel, mave eller lår 

Løsning: Briefs eller boxershorts 

Løse boxers vil ikke have noget at “hænge” på og vil hurtigt komme til at sidde løst på en spinkel kropstype. Undgå også boxerbriefs med meget lange ben. Hvis stoffet på lårene ikke sidder til, så kommer det hurtigt til at kravle op og gnave.

Undertøj til spinkel kropsbygning



Underbukser til pæreformet kropsbygning

Pæreformet

Type: Bredere hofter, ikke nødvendigvis så muskuløst bygget

Løsning: Trunks eller boxerbriefs

Løse boxers kan hurtigst få hofterne til at fremstå større, da denne type som bekendt kun “hænger” på hoften. Briefs er heller ikke at anbefale her, da de hurtigt kommer til at klemme unødvendigt ved hoften - især hvis de har kraftige sømme, smal elastik eller er af bomuld, som ikke er nær så fleksibelt som modal. 

Boxershorts eller boxerbriefs kan være med til at holde det hele på plads, da de modsat løse boxers ikke bare “hænger” på hoften. Det er også fordelagtigt, hvis man har tendens til slidtage på lårene, når man bruger underbukser uden længere ben.

Kraftigere bygget

Type: Lidt ekstra på sidebenene eller løs hud

Løsning: Boxershorts eller løse boxers

Løse boxers vil selvfølgelig ikke give støtte, men det vil i hvert fald kunne rumme det, som du ikke ønsker at have hængende ude. Proportionelt vil løse boxers også passe fint.

Underbukser til kraftig kropsbygning

Undgå briefs og underbukser uden ben eller med smalle taljeelastikker: De vil hurtigt komme til at rulle op eller irritere ved hudfolder. Desuden kan de give slidtage af huden, da syningerne i briefs typisk sidder der, hvor man kan have tendens til at have lidt ekstra hud, eksempelvis mellem lårene. Briefs sidder også enten hen over eller lige under ballerne og kommer hurtigt til at trykke lidt på ballen, hvilket er synligt gennem bukserne.


Underbukser til muskuløs eller lean kropsbygning

Muskuløs eller "lean"

Type: Slank eller lettere muskuløst bygget

Løsning: Du er heldig! De mainstream undertøjstyper er alle lavet til kropstyper som din

Modsat en spinkelt bygget krop, så vil du have noget bagdel, der kan holde et par løse boxers oppe samt noget lår, der kan fylde dem ud. Samtidig har du måske ikke tendens til slidtage ved lårene, og har ikke nødvendigvis ekstra meget hud, der kan hænge, så en brief kan også gå an.

Dog bør du undgå briefs og boxers, hvis du er meget aktiv. Briefs kan gnave ved lår og ved lysken, og boxers kommer hurtigt i vejen med alt det ekstra stof. Desuden giver boxers ingen støtte til de ædlere dele, og kan derfor være meget ubehageligt at lave fysisk aktivitet i.  

I sidste ende vil vi naturligvis bare anbefale at bruge den type underbukser, som du føler dig mest komfortabel i, uanset kropstype. Dog kan du sagtens have flere forskellige typer undertøj til forskellige lejligheder. Så vi opfordrer til, at du prøver lidt forskelligt af. Hvem ved, måske har du i virkeligheden brugt en helt forkert type undertøj, siden du begyndte selv at købe?

 

Prøv vores Grafentech-boxershorts allerede i dag med en prøvepakke til kun 49,-.  

 - Hurtigtørrende og væskeabsorberende 
- Antibakterielt indlæg af Grafen
-  Slidstærke og ekstremt bløde
- Holder farve og pasform
- Uden generende sømme

 
Relaterede artikler
Hvad er grafen?

Hvad gør Grafentech-boxershorts unikke?

Vi giver dig her en fuld forklaring på, hvorfor du bør udskifte dine bomuldsunderbukser med Grafentech-boxershorts.

Er modal bedre end bomuld?

Er modal bedre end bomuld?

Vi giver dig her en række grunde til, at du skal kigge efter materialet modal, når du køber tøj og andre tekstilprodukter.

Allergi og ødelagt tøj af vask

Allergi og ødelagt tøj af vask

Vidste du, at der ikke er lovkrav om indholdsdeklaration på vaskemiddel, selvom 4% af danskere har parfumeallergi?