Artikel af Mie Møller
21. december 2020
Læsetid: 5 min.
Inspiration og vejledning til miljøvenlig alternativ gaveindpakning med avispapir
Husker du på, at almindeligt gavepapir skal sorteres som restaffald, og ikke som papir? Eller planlægger du hvert år at genbruge gavepapiret, men ender i stedet med at smide det ud, da det er fuldt med tape, er krøllet eller revet i stykker? Vi har her lavet en vejledning til, hvordan du kan pakke stilfuldt ind med avispapir, og samtidig både få plads til gavebånd, til-og-fra-kort og lidt pynt. Og så er det med minimal brug af tape og saks!
Step 1
Læg et helt stykke avispapir fladt på bordet, og læg æsken diagonalt på papiret. Hjørnet skal kunne foldes ned til den modsatte langside på pakken.
Step 2
Fold papiret ind langs den tilstødende kortside på æsken, så hjørnet kommer op og lapper lidt henover den første hjørne, du foldede indover pakken.
Step 3
Du skulle nu gerne have et større stykke papir ud for den langside på æsken, som du ikke foldede henover i Step 1. Ved hjørnet mellem denne langside og kortside, som du netop foldede henover, laver du et lille dobbeltfold på papiret, og smyger det herefter langs med æsken, så det bukkes op omkring æsken. Dette lange stykke skal gå helt henover æsken, og gerne række et godt stykke udover æsken på modsatte langside.
Step 4
Ved æsken om og klip papiret til ud for den sidste kortside. Du skal cirka have 2 gange æskens højde at gøre godt med. Fold først papiret ved bunden af pakken ind ved at folde op nede fra bunden, og ind mod midten fra begge sider. Derefter folder du papiret fra toppen af æsken ind mod midten fra begge sider, og slutter af med at tage det sidste stykke løse papir fra toppen og folde ned langs siden, så det ligner en lukket kuvert.
Step 5
Når du er færdig med at pakke gaven ind, kan du bruge den lille lomme i indpakningen til at stikke lidt pynt i, et kort eller andet, som kan give din gave et særligt præg ;-)
Simplificer din barberingsrutine allerede i dag med en prøvepakke til kun 49,-.
- 5 skarpe skær
- Praktisk rejseetui af silikone
- Ergonomisk håndtag med gummibelægning
- 8 barberblade til din skraber leveret efter tilpasset frekvens
- Ingen binding
Relaterede artikler