Artikel af Mie Møller
6. november 2020
Læsetid: 4 min.
Gedeskæg, moustache og cykelstyrskæg
Hvordan har skægmoden udviklet sig?
Siden tidernes morgen har barbering og skægmode haft kulturel og praktisk betydning, og flere steder i verden begyndte man - uafhængigt af hinanden - at fjerne eller trimme skægget. Senere hen fik hårvækst også religiøs betydning, og metoderne til hårfjerning blev mere sofistikerede. Vi giver dig her et overblik over skægmodens udvikling gennem tiden!
Middelalderen: Høje hårgrænser og tynde øjenbryn
I middelalderen var hårfjerning i det religiøse Europa først og fremmest en måde at adskille sig fra muslimer og jøder. I modebilledet blev især Dronning Elizabeth I skelsættende, da hun begyndte at plukke sine øjenbryn, men lod kropsbehåringen stå. Hos især mændene var der prestige i at have lange ansigter, og derfor fjernede man hårene ved hårgrænsen og forsøgte allerede hos spædbørn at påvirke hårgrænsen. Dette kan sættes i skarp kontrast til nutidens idealer, hvor vigende hårgrænser ofte behandles med hårtransplantationer og serum.
Vidste du, at ...
Dét at have eller få høje tindinger er et ømt og følsomt emne for de fleste mænd og kvinder i dag?
Læs, hvordan du faktisk selv kan være med til at forebygge dem her!
1800-tallet: Sikkerhedsskraber og militærservice
I 1800-tallet blev skægmoden i vesten igen et spørgsmål om udseende. Der blev eksperimenteret med kreative, ja nærmest utænkelige, skæg. Et stort og iøjnefaldende skæg signalerede status - se bare mange af de magtfulde mænd i USA i midten af 1800-tallet. Ved 1880'erne var sikkerhedsskraberen efterhånden et fast produkt hos mange ganske almindelige mænd, og barbering var derfor ikke længere forbeholdt eliten, som havde råd til at gå til en rigtig barber. Overskægget havde tidligere været en måde at signalere manddom blandt de vestlige soldater i kolonierne, især i Indien. På trods af at moustache-stilen mødte modstand i den engelske elite, så blev det efterhånden et krav i militæret, og et glatbarberet ansigt med en ubarberet overlæbe blev derfor associeret med militær service.
Slut-1800, start-1900: Cykelstyr og engelsk overskæg
Efterhånden som overskægget blev et normalt syn i gadebilledet, kom der også flere moderigtige krav til overskægget. Overskægget skulle gerne krølle i spidsen (også kendt som 'cykelstyr'), og specielle tekopper blev opfundet, så man kunne nyde sin engelske te uden at ødelægge stylingen af sit overskæg. I slutningen af 1800-tallet begyndte overskægget at blive associeret med noget knapt så elitært, og da King C. Gillette kom op med skraberen, som vi kender den i dag, der kan smides ud efter brug, så begyndte eliten at foretrække det glatbarberede look. I 1920’erne var det aristokratiske skæg et minimalt, tyndt og sirligt overskæg.
I dag er det glatte look fortsat populært, men tænker du nogensinde over, hvor lang tid du egentlig bruger på at barbere dig i gennemsnit om ugen? Eller hvor mange timer du ville kunne spare, hvis du ikke barberede dig? Faktisk så bruger den almindelige, barberende mand i gennemsnit ca. 3.350 timer af sit liv på badeværelset. Det svarer til ca. 140 dage ... Jep, du læste rigtigt!
Læs flere sjove facts om skæg her.
Midt-1900: Tandbørsteskæg, gedeskæg og skovsneglen
Omkring børskrakket, hvor også elektricitet var normalt i husholden, blev den første elektriske skraber opfundet. Hæren skulle igen få indflydelse på skægmoden: 2. Verdenskrig bød på gasmasker og mere avanceret beskyttelsesgear end tidligere, hvilket ikke fungerede optimalt med et kraftigt overskæg. Efter 2. Verdenskrig havde Hitler også gjort, at det lille velformede overskæg signalerede noget lidt andet end tidligere. De næste årtier bød på større indflydelse fra popkulturen, hvor musikere og sportsstjerner blev skelsættende. Overskægget fik lov til at gro, og blev til, hvad vi i dag kender som gedeskægget. Omkring 1980’erne blev overskægget igen populært, ført an af skuespillere, som fremviste, hvad også er kendt under navnet ‘skovsneglen’. Et lidt mere liberalt alternativ til det helt sirlige overskæg fra starten af 1900-tallet!
2010'erne: Manbun og hipsterskæg
Fra 2010’erne har skægget igen fået lov at gro lidt mere frit. 'Hipsterskægget' og 'man-bun', eller på godt gammelt dansk bare fuldskæg og langt hår, er et helt normalt syn i gadebilledet. Desuden er barberen, som i dag mest går under betegnelsen ‘barbershop’, igen at finde på mange gadehjørner i større byer. Dog spenderer vi stadig i stor stil for at holde skægget pænt og soigneret.
Dog bruger vi mere på de komplementære produkter end på selve knivene, da der efterhånden er mange fantastiske produkter på markedet. Komplementære produkter såsom gel, skum, olie, creme, serum og balsam er efterhånden fast inventar hos mange mænd, og der sættes høje krav til specifikationerne på et barberblad (hvilket har udviklet sig en del siden barberbladet opfindelse!).
Hos Barberskabet tilbyder vi dansk-producerede og parfumefrie komplementærprodukter: en Shaving Cream, der modvirker irritation og udtørring under barbering, samt en After Shave Balm, der beskytter og er fugtgivende for huden efter endt barbering. Prøv dem selv og mærk forskellen!
Simplificer din barberingsrutine allerede i dag med en prøvepakke til kun 49,-.
- 5 skarpe skær
- Praktisk rejseetui af silikone
- Ergonomisk håndtag med gummibelægning
- 8 barberblade til din skraber leveret efter tilpasset frekvens
- Ingen binding
Relaterede artikler
Hvad er Movember?
Movember har til formål at sprede kendskab til testikelkræft, prostatakræft og mental sundhed. Vidste du, at du ikke behøver gro et overskæg for at støtte op om Movember?
Hvorfor begyndte vi at barbere os?
Vi er dykket ned i historien bag barbering helt tilbage fra det gamle Egypten og Alexander den store.
10 sjove facts om skæg
Hvor meget ved du egentlig om skæggets funktioner, historiske betydning og biologiske ophav?
Vi garanterer dig, at du ikke ved det her!