Artikel af Emilie Lohals

14. februar 2022

Læsetid: 4 min.

Sådan passer du på din vinterhud!

Sådan passer du på din vinterhud

Oplever du også tit udfordringer med din hud om vinteren? 

Bivirkninger såsom tørhed, sprækker, urenheder og eksem har det med at blive fremprovokeret af vinterens kolde grader og vintersolens overraskende skarpe stråler. Det kan ende ud i ubehagelige situationer, som kan tage lang tid at komme sig helt over. Derfor giver vi dig her fem gode råd til, hvordan du forebygger vinterhudens gener!


Tør hud om vinteren

Det er fælles for de fleste af os, at vinterens kulde har det med at ændre i vores huds fugtbalance og skabe gener såsom tør hud, eksem og urenheder. De lave grader og den lave luftfugtighed gør nemlig vores hud ekstra udsat, hvorfor det er vigtigt, at den får mere omsorg i den lange vinterperiode. Men hvordan?

Vi giver dig her 5 gode råd til, hvordan du forebygger og plejer eventuelle hudproblemer i løbet vinteren her.


#1 Forebyggelse

Flere eksperter peger på, at en generel udfordring er, at mange først tager stilling til hudpleje, når problemerne allerede er opstået. Allerede i efteråret kan de første symptomer for mange opstå, for måske begynder din hud på hænderne at klø, din hud begynder at rødme eller noget tredje. Dette er et signal om, at vejrskiftet påvirker din fugtbalance i huden, hvorfor det er en god idé at starte på hudplejen allerede her for på denne måde at mildne symptomerne, der med stor garanti vil finde sted, når vinterkulden for alvor tager fat. Så hiv fat i den gode fugtighedscreme i god tid!

#2 Creme, creme, creme!

Den bedste kur til en tør, rød og krakeleret vinterhud er fugtighedscreme - og gerne rigeligt af den!

Det er vigtigt at gennemfugte sin hud ofte, når minusgraderne trænger sig på, og det gælder huden på hele kroppen. Påfør en god, fugtgivende og parfumefri creme minimum én gang om dagen - også når huden ikke umiddelbart virker såret. Det er en del af den forebyggende proces, som du vil takke dig selv for at have startet i løbet af hele vinteren.


Hvorfor parfumefri?

Trods parfumes gode duft, så er parfume - og de kemikalier, der medfølger - sjældent sund for din hud. Du kan udvikle parfumeallergi, og det kan nedsætte produktets oprindelige effekt.
Gå derfor efter parfumefrie produkter for den mest optimale hudpleje.



Parfumefri fugtighedscreme

Varmt bad


#3 Skråt de varme bade

Selvom et varmt bad virker meget lokkende på en kold vinterdag eller efter en lang dag på ski, så bør du overveje det en ekstra gang!

Det varme vand fugter nemlig ikke din hud, tværtimod dehydrerer det den faktisk. Når du tager et langt, varmt bad formår vandet at fjerne dine naturlige olier i huden, som egentlig er medvirkende til at opretholde din fugtbalance. Det betyder, at du udtørrer din hud unødigt, hvorfor et kort, lunkent bad er at foretrække, såfremt du døjer med ''vinterhud''.


#4 Solen snyder 

Trods vinterens ellers barske og grå udtryk, kan man være heldig at opleve blå himmel og skarp solskin - specielt hvis du er en af mange, som tager på skiferie højt op i bjergene. Dog kan de kolde grader og solstrålerne sagtens snyde dig og din hud, hvilket kan resultere i ubehagelige forbrændinger og hudskader. Husk derfor altid at påføre UV-solbeskyttelse på din udsatte og eksponerede hud. Dét vil du takke dig selv for!

#5 Kend din hudtype

Vores sidste råd er at have styr på, hvilken hudtype du har. Der kan være stor forskel på, hvordan du bør  pleje din hud alt efter, hvilken type hud du har.
En tør hudtype kræver eksempelvis en tungere fugtighedscreme end kombineret hud, og har du en fedtet hud, kan du have større tendens til urenheder, hvorfor din creme ikke bør være for fedtet. Det værste ville da være at forværre din vinterhud!

Er du i tvivl om, hvilken hudtype du har? Find nemt og hurtigt ud af det her via vores GUIDE.

Du kan også læse mere om, hvordan du plejer og barberer lige netop din hudtype mest effektivt her.



Hvilken hudtype har du?


Simplificer din barberingsrutine allerede i dag med en prøvepakke til kun 49,-. 

 - 5 skarpe skær 
- Praktisk rejseetui af silikone
-  Ergonomisk håndtag med gummibelægning
- 8 barberblade til din skraber leveret efter tilpasset frekvens
- Ingen binding

 
Relaterede artikler
Hvilken hudtype har du?

Hvilken hudtype har du?

Hud kommer i mange forskelle former, faconer og typer - men ved du egentlig, hvad en hudtype er, og hvilken hudtype du selv har?

Få bugt med sure fødder

Få bugt med sure fødder

Vi giver dig her 6 gode råd til, hvordan du fremover kan undgå den grimme lugt, der sætter sig i dine fødder, sokker og sko.

Undgå gule skjolder under armene

Undgå gule skjolder under armene

Gul misfarvning under armene er et problem, vi alle kan nikke genkendende til. Men ved du egentlig, hvad der ligger til grund for de gule skjolder?