Artikel af Emilie Lohals

11. august 2021

Læsetid: 5 min.

Sådan skal du rengøre din barberskraber

Systemskraber - skift nemt dine barberblade med et medlemskab

Rengøring af din skraber og tilhørende barberblade bør være en essentiel del af din barberingsrutine, men det er desværre mange, der går for let henover det. Rengøring af din barberblade kan nemlig medvirke til at forlænge bladenes skarphed, holde bakterier væk og optimere din regelmæssige barbering. 

Vi har af denne grund samlet de vigtigste do og don'ts omkring rengøring af din barberskraber, så du fremover kan spare tid og penge, men også opleve en mere problemfri barbering!



Hvorfor skal man rengøre sit barberblad?

Hvorfor skal man rengøre sit barberblad?

Det er for mange en byrde at skulle indkøbe barber-blade og skrabere, da det for de fleste skal gøres ofte og ofte til meget høje priser. Barberblade kan nemlig hurtigt blive sløve og slidte, hvis de er af en dårlig kvalitet, eller hvis de ikke bliver passet ordentligt på under brug. 

Du kan heldigvis selv være med til at forlænge dit barberblads levetid, specielt gennem rengøring både før, under og efter barbering. Rengøring bidrager ligeledes til at mindske risikoen for bakteriedannelse, der kan bidrage til irritation, rødme og røde knopper på din hud efter barbering. 

Vores korte guide nedenfor giver dig nogle tips og tricks til, hvordan du bør rengøre og opbevare din barber-skraber og dens tilhørende barberblade.

Hvordan skal en barberskraber opbevares?

Din barberskraber bør altid stå lodret, når den ikke er i brug. Når din skraber står lodret fordamper eventuelt resterende vand lettere fra den, og den bliver derfor hurtigere tør, hvilket reducerer risikoen for bakteriedannelse markant. Det betyder, at din barberskraber ikke bør ligge nede i en skuffe, i et tætsiddende etui eller andet hylster, da det tiltrækker uvelkomne bakterier samt slider betydeligt på barberbladenes skarphed, da vand medvirker til at danne rust. Det er derfor mest optimalt for din barberskraber (og din pengepung), at den står tørt og lodret, eksempelvis i et tandkrus eller lign., hvor vandet fordamper fra den lettere. 

Sådan rengøre du din barberskraber

Do's!

Der er et par enkle og let udførlige råd, som du altid bør følge i forhold til rengøring af din barberskraber for at forlænge dens holdbarhed, undgå bakterier og opnå en mere optimal barbering:

1. Husk både for- og bagside 

Du bør altid skylle dit barberblad på både for- og bagside før, undervejs og efter barbering. Snavs og hårrester kan nemlig sætte sig på begge sider, men det er ikke altid lige nemt at se, så derfor er det vigtigt at komme hele vejen rundt om. 

2. Skyl i kogende vand 

Det er en rigtig god idé, at du skyller din barberskraber igennem med kogende vand regelmæssigt for netop at dræbe bakterier, fjerne snavs og rengøre bladene. Du kan blot koge vand i den elkedel og hælde det over, men husk at passe på hænderne! 

3. Udskift i tide 

Det er ikke sundt for din hud eller fordelagtigt for din barbering, hvis du barberer dig med et sløvt, halvrustent og slidt barberblad, så sørg derfor at udskifte dit barberblad i tide. Ingen rengøring kan desværre gøre op for dette.







Sådan rengør du din barberskraber







Sådan rengør du din barberskraber

Don'ts! 

Ligesom der er ting, som du bør gøre i forbindelse med rengøring af din barberskraber, er der også ting, du helst ikke må gøre: 

1. Dele din barberskraber med andre 

Det er tæt på umuligt at holde din skraber ren for bakterier, hvis du deler din skraber med andre end dig selv. Såfremt du har en absolut nødsituation, så er det afgørende, at skraberen bliver skoldet inden brug med kogende vand for at dræbe bakterierne samt fjerne eventuel snavs og talg. 

2. Tørre bladet af i et håndklæde eller klud

Det er et stort no-go at tørre sine barberblade af i et håndklæde eller klud efter endt barbering, selvom det måske virker mest belejligt. Der kan bo mange bakterier i håndklæder, som kan tilføres direkte til skraberen, hvis du tørrer den af i det. Det er derfor også en god idé at vaske og udskifte dine håndklæder og klude ofte. Lad derfor hellere din barberskraber lufttørre stående lodret!

3. ''Banke'' din barberskraber ren 

Det kan umiddelbart virke mest effektivt at rengøre din barberskraber for vand og snavs ved at banke den mod kanten af eksempelvis din håndvask. Det er bare ikke en god idé, da du kan risikere at skubbe bladene løse eller ødelægge dem og selve skraberen. Ryst derimod hellere skraberen i luften. 


Simplificer din barberingsrutine allerede i dag med en prøvepakke til kun 49,-. 

 - 5 skarpe skær 
- Praktisk rejseetui af silikone
-  Ergonomisk håndtag med gummibelægning
- 8 barberblade til din skraber leveret efter tilpasset frekvens
- Ingen binding

 
Relaterede artikler
Barberskabets Shaving Cream og After Shave Balm

Shaving Cream og After Shave Balm

Barberskabet kan nu introducere både en Shaving Cream og en After Shave Balm, der med naturlige ingredienser og høj kvalitet skal sikre dig en endnu lettere og bedre barbering, hver gang.

Intimbarbering for kvinder

Intimbarbering for kvinder

Moden inden for kropsbarbering er under konstant udvikling, men i dag ønsker de fleste kvinder et glat look. Vi giver dig derfor her en guide og råd til, hvordan du intimbarberer dig bedst! 

Hvordan finder man den bedste og billigste skraber?

Hvordan finder man den bedste og billigste skraber?

Når du køber en barberskraber, så køber du ikke kun et par skær af stål og et håndtag, men også en glat og tæt barbering. Vidste du, at en række andre faktorer end skarphed påvirker resultatet?