Artikel af Emilie Lohals

27. juli 2021

Læsetid: 5 min.

Intimbarbering for kvinder

Prøvepakke - nyt blad

De fleste kvinder barberer sig under armene og på benene regelmæssigt, ligesom de fleste kvinder i en alder under 40 år intimbarberer sig. Intimbarbering for kvinder er nemlig en meget omskiftelig tendens, der i høj grad er styret af modetendensen på området. I dag ønsker de fleste kvinder ikke at være behåret på synlige steder og heller ej på de intime områder, trods der stadig ses en stigende tendens, som søger at udfordre den glatbarberede kvindekrop!




Prøvepakke - nyt blad

Intimbarbering: Skal, skal ikke? 

At kvinder barberer sig på benene og under armene er en tendens for kvinders udseende, der går lang tilbage i tiden, ligesom intimbarberingen faktisk også gør. For de fleste kvinder er det helt naturligt at barbere sig regelmæssigt de fleste steder på kroppen, også intimt, trods der egentlig ikke er de store fordele ved det rent sundhedsmæssigt - ikke sagt, at det er usundt at intimbarbere sig. Intimbarbering er med andre ord i høj grad baseret på modetendenser og faktummet af, at man måske føler, at det er nemmere at holde sig ren, men ikke så meget andet end det.

Intimbarbering kan dog have et par ærgerlige konsekvenser, hvis man ikke får gjort det korrekt, da huden i området er ekstra sart og tynd i modsætning til f.eks. huden på benene. Derfor giver vi dig her en guide til, hvordan du barberer dig mest optimalt ''dernede''! 

Hvordan intimbarberer man sig?

Der findes naturligvis mange måder at intimbarbere sig på, og det er op til dig selv, hvilken metode du helst foretrækker. Nogle vælger at gøre det i badet, andre gør ikke. Nogle bruger komplementære produkter såsom barbergel under barberingen, andre gør det ikke. Nogle barberer sig hver dag, hvor andre foretrækker større pauser indimellem barberingerne.

Der er som sådan ikke noget, der er rigtigt eller forkert, men for at undgå røde knopper, rifter, indgroede hår
 og irritation i området, er der nogle metoder, der er mere at foretrække end andre. Vi vil derfor her komme med vores bedste anbefalinger og råd til, hvordan du opnår en god intimbarbering!

Vidste du  

... at indgroede hår oftest opstår som følge af barbering?

Læs, hvordan du forebygger disse fremover i vores guide & tips her:

Sådan undgår du indgroede hår!


Prøvepakke - nyt blad

Hvordan undgår jeg røde knopper ved intimbarbering?

Det nok mest frustrerende, der kan opstå efter intimbarbering, er de røde knopper, der kan være yderst generende både mentalt og fysisk. 

De røde knopper viser sig som små, runde og bulede knopper, der kan sidde alle de steder, du har kørt skraberen henover undervejs i din barbering. Dertil kan de røde knopper skabe irritation i området, samtidig med at de kan klø og svie, hvilket på ingen måde er praktisk eller behageligt. 

Røde knopper eller rifter er ikke noget, man ønsker at (gen)opleve, så læs med her og sørg for, at det aldrig sker for dig igen. 

Læs også vores guide til, hvordan du undgår at få røde knopper ved ansigtsbarbering lige her. 

Guide til intimbarbering 

Følg denne otte-trins-guide og forvent en optimal intimbarbering uden knopper, rifter eller irritation. God barbering!


1. Ta' dig god tid

Som altid anbefaler vi dig at tage dig god tid til barbering, ligegyldigt hvor du skal barbere dig. Ved at være koncentreret og overvejende undervejs undgår du uheldige fejl. Sørg derudover for, at du er i et godt lys under barberingen, så du kan følge med i, hvad du laver. 


2. Din hud skal være fugtig og ren inden start 

Det er vigtigt, at du inden barberingen har fugtig- og blødgjort din hud, da den således er mere medgørlig og selvbeskyttende. Ligeledes er det vigtigt, at din hud er ren, så du undgår bakterier, der ofte er kilden til de røde knopper. Brug meget gerne en intimsæbe til dette. 


3. Trim eventuelt med en saks som det første

Såfremt du har lange hår i området ved begyndelse, bør du tage de længste hår med en saks først. På denne måde undgår du at barbere huden unødigt mange gange, og din skraber vil forblive skarp og ren i længere tid.


4. Brug komplementære produkter

Komplementære produkter er essentielle for en god og beskyttende barbering, hvorfor det er en god idé, at du påfører en god barbergel ved intimbarbering. Vi vil altid anbefale en gel frem for en skum, da du med en gel kan følge med i, hvor du barberer dig, da denne skaber en transparens, som skum ikke gør. 


5. Brug et rent og skarpt barberblad, altid! 

Vores bedste råd til enhver barbering er, at du altid skal bruge et rent og skarpt barberblad. Såfremt du bruger et beskidt, rustent eller sløvt blad, risikerer du at skære dig unødigt, få en ujævn barbering med for mange strøg hen over huden eller tilfører bakterier i det sarte område, der kan resultere i infektion og røde knopper. 

Dertil er det vigtigt, at man undgår ''krydskontaminering'', da dét at bruge den samme barberskraber til forskellige kropsområder kan bidrage til infektionsdannelse grundet talg, snavs og bakterier, der kan sidde i skraberen fra andre områder med et andet bakteriemiljø.

Vi vil derfor altid anbefale dig, at du rengør din skraber regelmæssigt og grundigt. Du kan læse vores guide til, hvordan du gør det bedst muligt lige her.


6. Stræk huden 

Et godt råd, når du barberer dig i intimområdet, er at strække eller stramme huden ud undervejs for at undgå sårdannelse og rifter, der let kan opstå i mødet mellem den skarpe skraber og intimområdets bløde og til dels foldede hud.


7. Skyl huden efter barbering

Efter endt barbering bør du skylle huden i området grundigt, gerne med koldt vand, for at lukke porerne og fjerne eventuelle rester, snavs og bakterier fra barberingen. 


8. Afslut med en plejende og beskyttende intimbalm

Når området er helt rent og tørt bør du smøre en intimbalm på, der virker fugtgivende, helende og plejende for huden. Vælg eksempelvis en, der indeholder aloe vera og er parfumefri. Huden i området er vores mest sarte og følsomme hud, så det er vigtigt, at det er et produkt, din hud her kan tåle. 




Prøvepakke - nyt blad

Hvilken type skraber skal jeg bruge til intimbarbering?

Der er en række ting, der er værd at overveje i forhold til dit valg af skraber til intimbarbering. De fleste skrabere kan naturligvis bruges, hvis de er skarpe og rengjorte, men nogle typer er bedre end andre! 

For det første er det en fordel, hvis bladet har god afstand mellem skærene, for på denne måde kan hårene lettere komme ud, og det er lettere for dig at rengøre bladet undervejs, der jo som nævnt er vigtigt for at undgå eksempelvis de røde knopper. Ligeledes er det en fordel, hvis bladets hoved er relativt fleksibelt og smalt, da intimområdet som bekendt har en blød og foldet hud, hvor det kan være svært at komme rundt med en bred og stiv skraber. 

Vi anbefaler derfor Barberskabets grå og nyere blad, der har seks skarpe skær med god afstand mellem hver af dem for let rengøring samt et lille hoved, der er fleksibelt med et ekstra fritlagt blad på bagsiden. 

Læs mere om og prøv selv bladet lige HER.


Simplificer din barberingsrutine allerede i dag med en prøvepakke til kun 49,-. 

 - 6 skarpe skær med god afstand mellem skærene
- Praktisk rejseetui af silikone
-  Ergonomisk håndtag med gummibelægning
- 8 barberblade til din skraber leveret efter tilpasset frekvens
- Ingen binding

 
Relaterede artikler
Tips til at få dine barbeblade til at holde længere

4 tips til, hvordan du får dine barberblade til at holde længere

Bliver din blade også lynhurtigt beskidte, rustne og sløve? Læs her, hvordan du fremover kan få dine blade til at forblive gode over længere tid. 

Intimbarbering for mænd

Intimbarbering for mænd 

Har du hørt om 'manscaping'?  Trends inden for den mandlige kropsbehåring er under konstant udvikling, og du kan læse mere om den aktuelle trend her.

Undgå indgroede hår


Undgå indgroede hår

Indgroede hår er irriterende, knapt så kønne og desværre meget normale. Men hvorfor opstår de, og hvordan kan man forebygge og slippe af med dem?