Artikel af Mie Møller
1. juli 2020
Læsetid: 5 min.
Hold skæg, hud og hår sundt sommeren igennem
Sommervarmen har for alvor ramt Danmark, og hvor skønt det end er, så kommer varmen også med en del knapt så behagelige følgere. Sved kan irritere huden og holde på varmen, og en dukkert i havet eller poolen udtørrer faktisk dit skæg og din hud yderligere.
Så hvad skal du holde dig fra, og hvordan undgår du bedst muligt at slide på skæg, hud og hår i sommervejret? Barberskabet giver dig svaret på lige her!
Sved
Hovedet er et af de steder på kroppen, som frigiver mest varme, og derfor får vi også hurtigere fedtet hår og lidt ekstra glans på panden i sommervarmen. Og grundet tyngdeloven vil dit skæg faktisk være endnu mere udsat for sved end dit hår på hovedet. Sved kan altså være med til at gøre dit skæg fedtet og huden indenunder irriteret grundet opvarmning og fugt.
Sved og svedlugt er et generelt problem for de fleste. Læs her, hvordan du kan forebygge det og undgå den genstridige svedlugt i tøjet!
Tyndere hår og hårvækst
Mange oplever, at skægget kan blive lidt tyndere om sommeren. Det skyldes ikke nødvendigvis stress, alderdom eller andre klassiske grunde til hårtab, men derimod at sved irriterer porerne i huden, hvilket kan få huden til at klø. Mange undlader også at bruge fugtighedscreme eller andre komplementærprodukter, som holder hud og skæg fugtet om sommeren. Faktisk er det mindst lige så nødvendigt om sommeren, som det er om vinteren. Om vinteren er kulde og blæst den primære grund til tør hud, men sol og varme kan faktisk udtørre din hud mindst lige så meget. Så hvis huden ikke bliver fugtet igennem om sommeren, så kan irritationen få skægget til at klø, hvilket kan resultere i, at hårene knækker eller falder af, især hvis du også skipper skægolien i sommervarmen.
Sol, saltvand og klor
De ekstra soltimer, højere temperaturer og feriedage gør det fristende at hoppe i vandet eller poolen. Dette er også en perfekt måde at køle ned på og dermed undgå sveddannelse, som irriterer huden. Dog kan saltvand og klorvand i kombination med solen være med til at udtørre både hud og skæg. Salt dræner nemlig hud og skæg for fugt via osmoseprincippet, og klor binder sig kemisk til kobber i vandet, og sætter sig på protein i hårstråene, hvilket får skægget og håret til at se grønt ud og føles tørt.
Løsninger
Heldigvis er der forskellige metoder til at beskytte og bevare dit skæg og sunde hår sommeren igennem. Vi giver dig her en række anbefalinger:
1) Sørg altid for at gøre hår og skæg vådt, inden du hopper i poolen eller i havet, for på den måde absorberer dit hår mindre salt- og klorvand.
2) Vask altid skæg og hår lige efter, at du har badet og brug gerne komplementærprodukter hertil. Når du lader badevandet sidde i skægget, så lader du også den skadelige proces fortsætte, selvom du ikke er i vandet længere.
3) Sørg for at fugte hud og skæg - også selvom det kan føles unødvendigt, når du sveder. Sved kan give fedtet hud, og derfor kan fugtighedscreme og skægolie føles overflødigt om sommeren. Men da sved udtørrer, har du stadig brug for fugt til hud og skæg. Huden vil danne ekstra olie for at kompensere for manglende fugt, og derfor kan mangel på fugtighedscreme faktisk gøre huden endnu mere fedtet. Mange komplementærprodukter til skæg og hår kan faktisk også fås med UV-filter for ekstra beskyttelse!
4) Sørg for at eksfoliere huden med en god bodyscrub eller lignende. Det fjerner døde hudceller og snavs og forebygger, at dine porer stopper til, når du sveder og påfører solcreme i løbet af dagen. Det er faktisk ret nemt selv at lave en god scrub: Det eneste du skal bruge er noget skrubbende, eksempelvis sukker.
Vil du prøve noget nyt?
Mange vælger også at holde skægget nede sommeren over for at undgå irriteret hud, tørt skæg og overflødig “vinterpels”. Hvis det er dig, eller hvis du blot vil holde skægget skarpt, så bestil en prøvepakke på vores barbersæt lige her - og vær sikker på altid at have skarpe, rene barberblade på lager!
Prøv også vores komplementærprodukter i form af en danskproduceret og specialudviklet Shaving Cream og After Shave Balm for at bevare hudens naturlige fugtighed og undgå udtørring.
God sommer!
Simplificer din barberingsrutine allerede i dag med en prøvepakke til kun 49,-.
- 5 skarpe skær
- Praktisk rejseetui af silikone
- Ergonomisk håndtag med gummibelægning
- 8 barberblade til din skraber leveret efter tilpasset frekvens
- Ingen binding
Relaterede artikler